To mænd i livsfare efter kollision på Sydsjælland
Lørdag formiddag stødte to biler frontalt sammen på Faxevej mellem Rønnede og Faxe.
To biler er lørdag formiddag stødt frontalt sammen på Faxevej på Sydsjælland.
Begge køretøjers førere er alvorligt kvæstet og er derfor blevet bragt til Rigshospitalet. Yderligere to personer er indlagt til behandling på sygehuset i Køge, oplyser politiet.
Ulykken skete omkring klokken 10 mellem Rønnede og Faxe, da en af bilerne tilsyneladende kørte over i den forkerte side af vejen.
I første omgang vurderedes det, at sammenstødet var gået værst ud over chaufføren i den bil, der var kommet på afveje.
Her er tale om en 68-årig mand, som øjeblikkeligt blev fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter.
Lørdag eftermiddag står det imidlertid klart, at også føreren i den anden bil er at betragte som værende alvorligt kvæstet.
Derfor er han, en 82-årig mand, blevet flyttet fra sygehuset i Køge til Rigshospitalet.
Det er to passagerer i hans bil, der ser ud til at være sluppet heldigere fra kollisionen.
Umiddelbart efter sammenstødet var Faxevej helt spærret, men lørdag eftermiddag er den igen farbar.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde