To mænd knivoverfaldet i villakvarter i København
En 26-årig mand er uden for livsfare, efter at han fredag aften blev overfaldet og stukket ned på Ågerupvej i København.
- Han er ramt af fem stik. Et i brystet og et i skulderbladet samt tre i lårene. Han er blevet bragt på hospitalet, men han er uden for livsfare, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Kenneth Vesth.
En anden mand er blevet overfladisk ramt på begge sine albuer. Men efter kort lægebehandling forlod han selv gerningsstedet uden at ville bidrage til politiets efterforskning, fortæller politiet.
Den 26-årige mand blev fundet i en have på Ågerupvej i Brønshøj, og politiet har også fundet hans bil i området.
- Forurettede er selv kommet med bil herud, hvorefter der kommer et antal køretøjer med gerningsmændene, som stiger ud og smadrer ruderne i forurettedes bil med køller og økser, fortæller Kenneth Vesth.
- Og så bliver han jagtet ind i en villahave, hvor han bliver tildelt de fire knivstik. Herefter kører gerningsmændene i alle retninger i biler og på scootere, fortsætter han.
Han kender ikke det præcise antal af gerningsmænd, men der er tale om fire biler og et par scootere. Politiet har endnu intet signalement af hverken personer eller køretøjer.
Politiet er natten til lørdag i gang med at afhøre den indlagte mand senere på natten.
Han tør endnu ikke spå om, hvorvidt knivoverfaldet er banderelateret, og han kender ikke motivet til overfaldet.
- Den forurettede har bekendte i bandemiljøet, men det er der jo ikke noget ulovligt i, siger efterforskningslederen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde