To mænd kørt på sygehuset med knivstik efter slagsmål i Herning
To grupperinger kom natten op at slås i Smallegade i Herning. Begge grupper ønskede ikke at tale med politiet.
To mænd er natten til lørdag kørt på sygehuset, efter de blev ramt af knivstik i Smallegade i Herning. Det fortæller Allan Riis, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet modtog omkring klokken 03 et alarmopkald fra en borger, der var vidne til to grupperinger, som var kommet i klammeri.
- De ville slet ikke tale med os og samarbejde de her grupperinger.
- To personer fra den ene gruppe er kørt til sygehuset. Begge har skader fra knivstik, siger vagtchefen og oplyser, at de to mænd er uden for livsfare.
Hvem det var, der var kommet op at slås, ved politiet ikke. Heller ikke hvorfor klammeriet opstod. Det skyldes, at grupperingerne er lukkede i forhold til at tale med politiet.
Der er ingen anholdte i sagen, men politiet har noteret en masse navne i forbindelse med, at de var ude på stedet. Dem vil man så efterforske ud fra, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde