To mænd kræves fængslet efter stort kokainfund i container
To mænd kræves varetægtsfængslet, efter at Toldstyrelsen fandt 70 kilo kokain i container på havnen i Aarhus.
Et større narkofund blev gjort på containerhavnen i Aarhus sent onsdag aften.
Her fandt Toldstyrelsen kort før midnat en container med det, der viste sig at være omkring 70 kilo kokain.
Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.
Politiet fik anmeldelsen onsdag klokken 23.47, og to en halv time senere klappede fælden for to yngre mænd.
Der er tale om en 23-årig og en 25-årig mand, der torsdag klokken 13 bliver fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Vagter på havnen havde natten til torsdag opdaget, at to personer gik rundt inden for hegnet på containerhavnen, og det blev meldt til Østjyllands Politi.
Det førte til en større politiindsats, hvor mændene blev anholdt. Mændene er blevet sigtet for narkosmugling og for husfredskrænkelse.
Politiet oplyser ikke nærmere end, at de to sættes i forbindelse med narkofundet.
Ved retsmødet vil anklagemyndigheden anmode om, at dørene til retslokalet lukkes, og at politiets beviser i sagen dermed hemmeligholdes.
/ritzau/
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned