To mænd melder sig selv efter knivopgør på tankstation
Politiet bekræfter, at to mænd har meldt sig selv i en sag om drabsforsøg, skriver Horsens Folkeblad.
To mænd har meldt sig selv efter et drabsforsøg på en tankstation i Horsens den 16. januar.
Det oplyser politiet til Horsens Folkeblad.
Ved overfaldet blev en 24-årig mand stukket med en kniv på Circle K på Allégade, hvorefter han forsøgte at påkøre sine to rivaler med en bil.
Den 24-årige mand, der forsøgte at køre de to mænd ned, blev anholdt efter overfaldet og sigtet for drabsforsøg.
Trods knivstikkeriet var han ikke værre tilredt, end at han kunne møde op til grundlovsforhør dagen efter. Her blev han varetægtsfængslet i fire uger.
Dommeren valgte dog ikke at fængsle manden for drabsforsøg, men grov vold.
Han nægter sig skyldig.
De to mænd, der er mistænkt for selve knivoverfaldet, mødte selv op på politistationen mandag aften. De vil tirsdag blive fremstillet i et grundlovsforhør, hvor de sigtes for drabsforsøg, skriver Horsens Folkeblad.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned