To mænd mistænkes for skrottyverier
En bunke kvitteringer for salg af skrot skal nu undersøges nærmere af Nordsjællands Politi.
I en bil med to serbiske asylansøgere har betjente fundet 27 kvitteringer for salg gennem den seneste måneds tid.
Mændene blev pågrebet, efter at de onsdag havde stjålet specialfremstillede metalgenstande hos Haldor Topsøe i Frederikssund.
Ansatte på virksomheden havde ellers sagt til mændene, at de ikke måtte tage tingene, men de forstod ikke beskeden.
Politiet vil torsdag eftermiddag i Hillerød bede en dommer om at varetægtsfængsle mændene, der er 32 og 43 år, oplyser lokalpolitiet.
Efterforskningen skal klarlægge, om de mange handler med skrot er sket helt legalt, eller om det drejer sig om stjålent metal.
Kvitteringerne drejer sig om salg for cirka 50.000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet