To mænd omkommet i lejlighedsbrande på Vestegnen
To brande har søndag morgen kostet to mænd livet på Københavns Vestegn. Beboere evakueret begge steder.
To mænd er omkommet i to forskellige branden på den Københavnske Vestegn søndag morgen.
En ældre mand er omkommet efter en brand i en etageejendom i Egebjerg i Ballerup nær København. Årsagen til branden er endnu uvis, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- Vi har fundet en indebrændt person i lejligheden, men årsagen til branden er uvis, siger vagtchef Leif Bonde til Ritzau.
Brandvæsnet blev alarmeret om branden klokken 05.42, og politiet så sig nødsaget til at evakuere en række beboere fra Egebjerg-bebyggelsen.
- Vi har haft evakueret beboere, som nu er tilbage i deres lejligheder, fortæller vagtchefen.
En 50-årig mand omkom senere søndag morgen i en anden brand i en etageejendom ved Østerbjerg i Brøndby. Her er politiets teori, at branden skyldes rygning i sengen.
- Med hensyn til brandens årsag så tyder det på, at der har været rygning i sengen, siger vagtchefen.
Politiet blev alarmeret om branden i Brøndby klokken 08.39. Alle beboerne i etageejendommen blev evakueret, før det gik galt, da anmelderen fik banket på dørene, så alle kom hurtigt ud.
De pårørende til mændene er endnu ikke underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned