To mænd rammer bil under indskydning af riffel
Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet to mænd for at bringe andres liv eller førlighed i fare. Under indskydning af en riffel på en hjemmelavet skydebane ramte de en bil, der holdt parkeret 1,3 kilometer væk. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To mænd affyrede 40 skud på en hjemmelavet skydebane. De er nu sigtet for at bringe andres liv i fare.
I forbindelse med indskydning af en jagtriffel i nærheden af Broager ved Sønderborg ramte to mænd mandag en bil, der var parkeret mere end en kilometer væk.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet modtog kort før middag en anmeldelse om, at en gruppe personer skød med en riffel i området.
Klokken 12 nåede en politipatrulje frem og fik kontakt til to mænd på 33 og 39 år. De havde affyret omkring 40 skud på en hjemmelavet skydebane i forbindelse med indskydning af en jagtriffel.
Fem minutter senere blev politiet kontaktet af mand, der havde opdaget, at et projektil havde ramt hans bil. Bilens holdt parkeret i et sommerhusområde ved Vemmingbund, 1,3 kilometer fra den hjemmelavede skydebane.
Med hjælp fra Hjemmeværnet og ved brug af en drone har politiet undersøgt området for at finde ud af, om nogen skulle være kommet til skade. Det er ikke tilfældet, skriver politiet i pressemeddelelsen.
De to mænd, der begge har våbentilladelse, er blevet sigtet for at bringe andres liv eller førlighed i fare.
- Man må gerne selv lave en skydebane, men den skal opfylde bestemte krav. Det skal vi nu undersøge nærmere, om den har gjort, forklarer vagtchef Erik Lindholdt.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde