Chaufføren på en Hjem-Is-bil blev fredag aften truet med en stor kniv og frarøvet både sin taske og sin mobiltelefon på Frøsvej i Rødding i Sønderjylland.
- Han lavede et af sine sædvanlige stop, da en mand kom hen og truede ham med en stor brødkniv. På gebrokkent engelsk sagde han: "Give me money", fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Mens han holdt chaufføren i skak med kniven, tog han selv pengetasken og mobiltelefonen i bilen. Derefter sprang han ind i en hvid Toyota Corolla Sportsvan, hvor en medgerningsmand sad klar og kørte dem væk.
Røveriet fandt sted omkring klokken 19.40, men allerede ved 19-tiden bemærkede chaufføren på Hjem-Is-bilen, at Toyotaen, der manglede den forreste nummerplade, fulgte efter ham.
- Han ringede også til sin chef og fortalte det, men han mente, at det var en konkurrent, der ville lure deres arbejdsgange af, siger vagtchefen.
Røveren, der passede chaufføren op, var 35-40 år, ca. 185 cm høj, mørklødet og fedladen. Han var iført mørkegrøn jakke, sorte bukser og en sort hue, der var trukket ned foran ansigtet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker