Røveriet var stadig i fuld gang, da Sydøstjyllands Politi i Horsens blev alarmeret, og betjenten, der modtog anmeldelsen, kunne i røret følge begivenhedernes gang.
Kort før kl. 17 lørdag trængte to maskerede mænd, bevæbnet med pistoler, ind i discountvarehuset Lidl på Vejlevej i Kolding. Her truede de alle de tilstedeværende, undtagen medarbejderen ved kassen, til at lægge sig ned på gulvet.
Mændene fik udleveret kassebeholdningen, hvorefter de stak af på to ventende knallerter uden for butikken. Hver knallert blev kørt af en medskyldig, så der var i alt fire involverede i røveriet.
Den ene af gerningsmændene beskrives således: Mand på cirka 175 cm, almindelig af bygning, mørk i huden og iført mørkt, løsthængende tøj. Den anden var lys i huden og iført hvidt tøj. Begge talte dansk med udenlandsk accent.
Politiet har endnu ikke klarhed over, hvor mange penge der var i kassen, siger vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker