To mænd savnes efter tur med pram
To mænd stod onsdag aften ud fra Fakse Ladeplads på en jagtpram med påhængsmotor, men fredag aften er de endnu ikke vendt tilbage. Foto: Scanpix/Morten Juhl/arkiv
Scanpix/Morten Juhl/arkiv
Flere myndigheder er involveret i eftersøgningen af to mænd, der sejlede ud fra Fakse Ladeplads onsdag aften.
Både Marinehjemmeværnet, en helikopter, flere både samt hunde har været indsat i en eftersøgning af to mænd, der onsdag aften stod ud fra havnen i Fakse Ladeplads.
Fredag aften er der endnu ingen spor af de to savnede, oplyser vagtchef Kent Edvardsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Forsøget på at finde de to mænd blev indledt torsdag, da man fik anmeldelsen.
Onsdag aften klokken 21 tog mændene ud på en pram, men hverken de eller prammen er altså fundet. Der er tale om en jagtpram med en sort påhængsmotor.
Eftersøgningen er dels foregået ude over og i Fakse Bugt og dels langs kysten.
De to mænd er henholdsvis 38 og 50 år, oplyser politiet, som opfordrer folk til at henvende sig, hvis man har oplysninger i sagen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker