To mænd sigtes for drabet på 62-årig fynbo
Foto: Sonny Munk Carlsen /Scanpix
Sonny Munk Carlsen /Scanpix
Fyns Politi har sigtet to mænd for at have dræbt en 62-årig mand i Grønnemose nord for Aarup.
Begge mænd blev anholdt lørdag, og søndag eftermiddag blev de fremstillet i grundlovsforhør.
Grundlovsforhøret foregik for såkaldt dobbeltlukkede døre. Det betyder, at end ikke den nøjagtige sigtelse mod de to mænd er kendt af offentligheden, ligesom det ikke er muligt at få at vide, hvad de har forklaret.
Det var politiet, der ønskede dobbeltlukkede døre ved retsmødet af hensyn til det videre opklaringsarbejde.
Dommeren valgte at fængsle den ene mand i fire uger, mens den anden fik sin anholdelse opretholdt i tre døgn. Manden, der blev fængslet, valgte at tænke over, om han vil kære afgørelsen til Østre Landsret.
Det var natten til lørdag, at den 62-årige Mogens Rollberg Bemo blev fundet død ved garagen på sin bopæl i Grønnemose.
Offeret har været kræmmer blandt andet på Hjallerup Marked, har medier berettet. Ejendommen på Skolevej er udstyret med flere overvågningskameraer.
I de første mange timer kunne politiet ikke med sikkerhed fastslå, om der var tale om en ulykke eller en forbrydelse.
Men betjentene nåede efter kriminaltekniske og retsmedicinske undersøgelser frem til den sidste konklusion.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker