To mænd skal flere år i fængsel for knap fem kilo amfetamin
I en lejlighed i Albertslund fandt politiet 4,8 kilo amfetamin i en rygsæk. Fundet har kostet to mænd seks og otte års fængsel. (Arkivfoto) Foto: Enrique Castro-Mendivil/Reuters
Enrique Castro-Mendivil/Reuters
I en lejlighed i Albertslund fandt politiet 4,8 kilo amfetamin i en rygsæk. To mænd er dømt i sagen.
To mænd er ved Retten i Glostrup idømt seks og otte års fængsel for besiddelse af 4,8 kilo amfetamin.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Narkoen blev fundet i en rygsæk, da politiet 3. december sidste år ransagede en lejlighed i Galgebakken i Albertslund efter et par ugers efterforskning. De to mænd blev anholdt samme dag.
- Den ene blev anholdt, da han var på vej væk fra adressen i en bil, mens den anden blev anholdt på sin arbejdsplads, fortæller specialanklager Morten Frederiksen.
30-årige Pelle Garby blev allerede for ti dage siden idømt otte års fængsel, mens 32-årige Mads Bjørn Stengaard fik sin dom på seks års fængsel tirsdag.
- Sagerne skulle egentlig være behandlet samtidig, men der opstod nogle problemer i forbindelse med transport, så de endte med at blive behandlet hver for sig, forklarer Morten Frederiksen.
Begge sagerne kørte som tilståelsessager, og mændene modtog deres domme.
I forbindelse med dommene konfiskerede retten emballage og redskaber til narkosalg samt omkring 80.000 kroner, som delvist var tjent ved salg af narko.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker