To mænd stukket ned på parkeringsplads i Lyngby
To mænd er lørdag aften blevet overfaldet af en eller flere bevæbnede personer på en parkeringsplads i Lyngby. Begge er ramt af knivstik, men er uden for livsfare.
Knivoverfaldet fandt sted på Eremitageparken, hvor de to knivofre kom op at skændes med flere mænd. En 52-årig mand blev snittet i ansigtet, mens en 47-årig blev stukket i maven.
Efter overfaldet fandt de to ofre selv vej til sygehuset i Gentofte.
- Den 47-årige blev overført til Rigshospitalet, siger vagtchef Hans Jakob Rechendorff fra Nordsjællands Politi og tilføjer, at vedkommende er blevet opereret.
Overfaldet er fundet sted mellem klokken 18 og 19, men politiet ved endnu ikke, hvad der ligger bag, eller om ofre og gerningsmænd kendte hinanden.
Vagtchefen afviser dog, at overfaldet er banderelateret.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde