To mænd tæsket og sparket af flere personer på Nørrebro
To mænd er natten til tirsdag blevet overfaldet af fire personer på Nørrebro i København.
De to ofre blev tilsyneladende umotiveret angrebet i en port på Stefansgade, og mens de lå ned, blev de sparket og slået adskillige gange.
Et af ofrene, der er 37 år, er kommet alvorligt til skade. Der er mistanke om, at han har ødelagt milten, fortæller Sajjad Haider, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, som tilføjer, at manden ikke er i livsfare.
Det andet voldsoffer - en 38-årig mand - har fået mindre skader på kroppen, lyder det.
En kvinde, som var sammen med de fire gerningsmænd, forsøgte tilsyneladende at stoppe overfaldet.
- Det er der nogle vidner, som har set, siger Sajjad Haider.
Alle fem forsvandt ned ad Søllerødgade efter overfaldet. Gerningsmændene er ifølge vidner omkring de 20 år. Den ene var iført en hvid hættetrøje, men ellers er signalementet sparsomt.
Politiet efterforsker overfaldet som en grov voldssag og vil meget gerne i kontakt med flere vidner, der har set eller hørt noget omkring klokken halv tre, da overfaldet fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker