To mænd voldtog 18-årig kvinde

To mænd voldtog tidligt søndag morgen en kvinde på 18 år på havnen i Aalborg, og politiet beder folk om oplysninger i sagen.

Sammen med en mand, hun havde mødt på Musikkælderen, var hun gået ned til Byhaven og toiletterne på havnen, men en af hans kammerater mødte også op, og begge voldtog derefter kvinden. Mændene, der er først i 20'erne, beskrives som høje og muskuløse. Den ene har mørkt hår og har en stribe skæg fra underlæben og ned til hagen. Han talte med sjællandsk dialekt, skriver nordjyske.dk.

Forbrydelsen skete cirka klokken kvart i fem.

/ritzau/

Politiet efterlyser oplysninger i sag om voldtægt på havnen i Aalborg, hvor to mænd voldtog en ung kvinde.

Offentliggjort Sidst opdateret