Manden, som er amerikansk statsborger, men har boet i Danmark gennem mange år, er varetægtsfængslet for drabsforsøg i efteråret mod sin ekskones nye kæreste.
Trods den alvorlige sigtelse betragtes han dog ikke umiddelbart som farlig.
Manden, som er to meter høj, undslap politiet tirsdag morgen lidt før klokken 10.00, da han havde haft overvåget samvær med sine børn i et lokale på Statsforvaltningen.
- Da han forlader bygningen af en bagdør med en politimand foran ham og en politimand bagved ham, så han stikker pludselig af, fortæller politiinspektør Verner Holm.
- Og han kan altså løbe stærkt, og så forsvinder han væk i menneskemængden, og man ser kun ryggen af han, tilføjer politiinspektøren fra Nordjyllands Politi.
Manden taler med amerikansk accent, og han har lysblondt, mellemlangt hår, blågrå øjne og er almindelig af bygning.
Efter sin flugt blev han set i stormagasinet Salling i Aalborg cirka klokken 10.20. Siden er han forsvundet helt.
- Vi har kørt en massiv eftersøgning efter ham i midtbyen, ved stationer og busterminalen, men har ikke kunnet finde ham, siger Verner Holm.
- Derfor er vi gået hurtigt ud med efterlysningen, og vi ved ikke, om han vil søge til udlandet, tilføjer politiinspektøren.
Hvis man har set manden, skal man ikke tage kontakt med ham, men i stedet kontakte det nærmeste politi på telefonnummeret 114.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde