Politiets særlige bandeenhed har anholdt to mænd, der mistænkes for at have snydt de offentlige kasser for 21 millioner kroner.
Mændene fremstilles fredag i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby.
- Anholdelsen er sket som led i vores generelle arbejde med rocker- og bandemiljøet. Den ene af dem har bandetilknytning, bekræfter anklager Henrik Bergquist.
De to mænd på hhv. 25 og 32 år har tilknytning til en virksomhed i Virum, som har været omdrejningspunktet for den påståede svindel.
Mændene mistænkes for at have udlejet arbejdskraft til andre firmaer, der ikke nødvendigvis har anet uråd.
Betalingen for mandskabsudlejningen blev sendt videre til en række andre enkeltmandsfirmaer, men ifølge politiets mistanke blev pengene så hævet og givet tilbage til de to nu anholdte hovedmistænkte.
Og som led i den operation blev der hverken betalt skat eller moms.
Anholdelsen af de to kommer en måned efter, at bandeenheden Task Force Øst fik fængslet fire andre mænd med forbindelse til et firma i Rødovre.
De blev fængslet for at have snydt med moms og skat for 25 millioner kroner via et firma, der ordnede håndværkeropgaver for flere store selskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde