To mistænkt for trusler med jagtgevær i auktionshus
Et heftigt skænderi med personalet i auktionshuset York i Nyrup på Sjælland førte til, at to mænd angiveligt truede de ansatte med et oversavet jagtgevær.
Torsdag middag skulle de to mænd afhente 20 ton ris, som de havde købt i auktionshuset, der ligger på Waldemarsvej i Nyrup i den centrale del af Sjælland.
Men mens de var i gang med at læsse varerne op på en lastbil, kom de op at toppes med en medarbejder på stedet. Skænderiet drejede sig angiveligt om, hvor mange ton ris lastbilen kunne bære.
Ifølge de første beretninger eskalerede uenigheden og førte til, at den ene mand tog et oversavet jagtgevær frem fra en værktøjskasse i lastbilen og truede medarbejderen, som søgte i sikkerhed i lagerhallen og alarmerede politiet.
Men det forløb kan politiet i Slagelse fredag eftermiddag ikke bekræfte.
- Om der rent praktisk er blevet truet med et gevær, tør vi endnu ikke lægge hovedet på blokken og sige ja til, siger vicepolitiinspektør hos politiet i Slagelse, Peter Compen.
- Vi kunne torsdag ikke få nogle ordentlige udsagn fra de ansatte, så det er stadig meget svært at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, tilføjer han.
Kort efter optrinnet kørte de to personer væk i en orange Volvo-lastbil.
Den ene af mændene beskrives som centralasiatisk af udseende, 50-55 år, almindelig af kropsbygning og med kort, gråt hår. Han var iført mørkegrå blazerjakke og brune Lloyd-sko.
Den anden mand er ifølge politiet også centralasiatisk af udseende, 25-30 år, almindelig af kropsbygning og har kort, sort hår.
Begge talte angiveligt dansk med accent under røveriet.
Politiet hører gerne fra vidner med eventuelle oplysninger om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker