To personer, en mand og en kvinde, blev i hver sin ambulance kørt til Nykøbing F. Sygehus efter et færdselsuheld ved Langø fredag klokken 14.50.
Umiddelbart er det dog vurderingen, at ingen af dem er kommet alvorligt til skade.
De to kørte i en bil på Langøvej mod Nakskov og var lige kommet ud af kurven ved Ydøvej, da en modkørende bil på vej mod Langø tilsyneladende kom over midterlinjen. De to køretøjer ramte hinanden på forreste venstre hjørne, og ved sammenstødet blev bilen med de to personer kastet ned i grøften til en rapsmark, mens den anden bil snurrede en omgang.
Føreren, en 53-årig mand fra Nakskov, kunne selv stå ud af bilen. Falck måtte trække den anden bil op på vejen, før man kunne befri de to personer. En 74-årig mand og en kvinde, som begge blev kørt til undersøgelse på Nykøbing F. Sygehus: Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters politis vagtchef er de to ikke kommet alvorligt tilskade.
Der var meget trafik på det pågældende tidspunkt, og vejen måtte spærres af imens redningsarbejdet stod på.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker