To pædagoger frifundet for vold på døgninstitution
To pædagoger er blevet frifundet for vold og grov vold. En tredje er blevet idømt samfundstjeneste.
To ud af tre pædagoger, som var tiltalt for at have begået vold mod to drenge på en døgninstitution sidste år, blev onsdag frifundet ved Retten i Hillerød.
Det skriver mediet sn.dk.
Den tredje tiltalte pædagog fik en betinget dom på tre måneders samfundstjeneste ifølge mediet. Den valgte han at acceptere.
De tre pædagoger var anklaget for at begået vold mod to beboere på 15 og 17 år på døgninstitutionen. Ifølge anklagen havde de udsat dem for spark og slag og fastholdt dem.
En af de tre pædagoger var kun tiltalt for vold mod den 15-årige.
Alle tre har nægtet sig skyldige i sagen.
Ifølge sn.dk gik anklagemyndigheden også efter, at de tre pædagoger skulle frakendes retten til at arbejde med børn i fem år. Men retten var uenig og derfor frafaldt kravet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned