To påsatte brande på Vestergade i Maribo
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
En familie blev evakueret, da Vestergade i Maribo lørdag blev ramt af to påsatte brande i henholdsvis en affaldscontainer og et cykelskur.
Lolland Brandvæsen havde så travlt fredag nat, at indsatsleder Carsten Andersen måtte tilkalde forstærkninger fra Stokkemarke, da der blev kaldt til to brande på Vestergade i Maribo. Ifølge politiet er begge brande formentlig påsatte.
Den første klokken 02.41 lød på brand i affaldscontainer på Vestergade 15A ved siden af Røde Kors-butikken. Branden var så kraftig, at den nåede op til en træaltan på første sal i bygningen og skabte ligeledes så kraftig røg, at en familie på anden sal måtte evakueres. Også selve Røde Kors-butikken blev røgskadet. Ingen kom dog til skade.
En time efter fik Carsten Andersen fra nogle forbipasserende en melding om brand på Vestergade 34, altså bag Ebsens Hotel. Her fandt man et fritliggende cykeltur i lys lue tilhørende SKAT. Indsatslederen rekvirerede en tanksprøjte fra Vestergade 15, som nu var under kontrol, og tilkaldte også forstærkning fra Stokkemarke. Tre parkerede biler i nærheden blev brandskadet.
Klokken 05.45 lørdag morgen var nattens anstrengelser overstået. Lokalpolitiet undersøger nu sagen nærmere.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker