To pengeskabstyve taget med hænderne fulde
To mænd kom lørdag gående ned ad Herlev Hovedgade med et pengeskab mellem hænderne.
En betjent uden for tjeneste undrede sig og kontaktede kollegerne på arbejde, som hurtigt fik anholdt de to mænd for tyveri fra et kontor i samme gade, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- En politimand uden for tjeneste syntes, at det var mystisk, at to mænd kom slæbende med et pengeskab, som de lægger på et grønt areal, og smider en jakke over, siger vagtchef Jens Møller til Ritzau.
Betjenten uden for tjeneste ringede til kollegerne klokken 11.21, og kort tid efter ankom en patrulje.
- Så stikker de to mænd af, da de åbenbart ikke havde lyst til at tale med politiet, men vi får hurtigt fanget dem, fortæller vagtchefen.
Inden da forsøgte en af de mistænke at slippe fra politiet ved at hoppe i en bæk.
- Den ene springer i en bæk, og han var gennemblødt, da han kom ind, men det hjalp jo så ikke så meget, siger Jens Møller.
Den ene af de 27-årige mænd er prøveløsladt for lignende kriminalitet, og den anden er også kendt for tyveri.
Begge mænd skal formentlig fremstilles i et grundlovsforhør søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde