To personer dræbt i trafikulykke på Fyn

Begge førere blev dræbt, da to varebiler lørdag morgen stødte sammen på motorvejen ved Langeskov på Fyn.

I alt tre biler var involveret i ulykken. En personbil på ved mod øst ville overhale den ene varebil, som imidlertid slingrede ud i overhalingsbanen, hvor personbilen blev trykket op mod autoværnet.

Føreren af varebilen mistede herredømmet og røg over i den modsatte vejbane, hvor den kolliderede frontalt med den modkørende varebil. Begge førere blev dræbt.

- Vi prøver stadig at finde ud af, hvem de er, siger vagtchef Jesper Pedersen i Fyns Politi til fyens.dk.

Føreren og en passager i personbilen slap derimod uskadte.

Ulykken betyder, at bilisterne må dreje af motorvejen ved Langeskov, mens oprydningsarbejdet står på.

/ritzau/

Førerne af to varebiler blev begge dræbt i en voldsom ulykke på motorvejen ved Langeskov på Fyn lørdag morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret