To personer er fundet døde - politiet efterforsker sagen
Politiet har søndag eftermiddag og aften undersøgt en adresse i Rindum ved Ringkøbing, hvor to personer tidligere på dagen blev fundet døde. Foto: Presse-Foto.dk/Ritzau ScanpixPresse-Foto.dk/Ritzau Scanpix
Det er foreløbig uvist, hvorfor et par i 60'erne fra Rindum ved Ringkøbing afgik ved døden.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En hjemmesygeplejerske fandt søndag middag to livløse personer - en mand og en kvinde - i en villa i Rindum ved Ringkøbing.
Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi kan natten til mandag ikke sige, hvorvidt der er sket noget kriminelt.
- Det eneste, jeg kan bekræfte, er, at vi stadig ikke er færdige med efterforskningen, siger vagtchefen.
Søndag aften oplyste politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at der ikke er tegn på, at nogen har begået en forbrydelse mod parret.
Manden og kvinden boede sammen i huset, hvor de blev fundet.
Annonce
Parret var i 60'erne og havde begge i flere år lidt af alvorlig sygdom, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Tidligere søndag oplyste vagtchef Allan Riis til Ritzau, at efterforskere var sendt ud til huset i Rindum for at undersøge stedet.
- Da vi anser dødsfaldene for at være mistænkelige, har vi efterforskere på adressen for at klarlægge, hvad der er foregået, sagde han.
Hvis en person findes død, og der ikke umiddelbart kan fastlægges en dødsårsag, behandler politiet dødsfaldet som "mistænkeligt".
I den type sager benytter politiet samme fremgangsmåde i den tidlige efterforskning, som hvis der med sikkerhed var tale om et drab.
Det gør man for at undgå, at potentielt vigtige spor går tabt.
Politiet modtog anmeldelsen om dødsfaldene i Rindum søndag klokken 12 og arbejdede siden på at finde frem til parrets pårørende.
Søndag aften er der stadig familiemedlemmer, der mangler at få besked om, at manden og kvinden er afgået ved døden.
Det er foreløbig uvist, hvorfor to personer, der blev fundet livløse søndag middag i et hus i Rindum ved Ringkøbing, afgik ved døden. Politiet har dagen igennem undersøgt stedet. Foto: Presse-Foto.dk/Ritzau ScanpixPresse-Foto.dk/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde