To personer faldet over bord: 51-årig mand mister livet i drukneulykke i Flensborg Fjord
Arkivfoto: Mads Dalegaard
En mand mistede livet i en drukneulykke fredag. Hans kollega endte også med at komme i fare, oplyser politiet.
En 51-årig mand har mistede livet i en drukneulykke i Flensborg Fjord fredag eftermiddag. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV Syd.
Han faldt i vandet på grund af en skæv bølge, oplyser vagtchef Erik Lindholdt.
- En anden på båden springer overbord for at forsøge at redde skipperen, men kommer selv i stor fare, siger vagtchefen til mediet.
Flensborg Fjord er Tysklands nordligste fjord og Danmarks sydligste. Den er med til at udgøre en del af grænsen mellem de to lande.
Den danske eftersøgnings- og redningstjeneste JRCC modtog anmeldelsen klokken 12.31 fredag. 17 minutter senere var manden hevet op af vandet af en redningshelikopter, hvorefter han blev bragt til Odense Universitetshospital. Her bliver han erklæret død.
Kollegaen, der også sprang i vandet, blev i stedet bragt til et hospital i Flensborg. Han er ikke kommet til skade, skriver TV Syd.
Mediet skriver ikke noget om statsborgerskab på de to personer.
De pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde