OPDATERET 16.16: Højrebyvej ved Græshavevej nu åben igen. Personerne involveret i ulykken er umiddelbart uden for livsfare.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
Højrebyvej ved Ullerslev mellem Torpe og Gurreby på Vestlolland er fra klokken 16 igen åben efter at have været lukket på grund af en alvorlig trafikulykke ud for Højrebyvej 85.
Her stødte to personbiler kort før klokken 13 af endnu ukendte årsager sammen, og tre personer er kommet til skade.
To af de tre er så hårdt kvæstede, at de bliver fløjet i helikoptere - den ene med akutlægehelikopter og den anden med en af Forsvarets redningshelikoptere - til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.
Den tredje tilskadekomne køres med almindelig ambulance til Nykøbing Sygehus, oplyser Folketidendes reporter på stedet.
De tre involverede er en kvinde på 55 år og en kvinde på 61, som kørte i den ene bil, og en kvinde på 36, der førte den anden bil. Alle tre kvinder er lokale. Det er den 36-årige kvinde, og den 61-årige, der er fløjet på Rigshospitalet.
Annonce
Ifølge politiets vagtchef Søren Østervig skulle de to hårdest kvæstede være føreren af den ene bil og en passager i den anden.
Seneste melding fra vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ove Christoffersen, klokken 16.16 er, at alle involverede umiddelbart er stabile og uden for livsfare.
19 redningsfolk arbejdede på ulykkesstedet, og der var også tilkaldt en bilinspektør, som skal forsøge at finde ud af, hvordan ulykken kunne ske. De foreløbige undersøgelser tyder ifølge Folketidendes oplysninger på, at der er tale om et frontalt sammenstød.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker