To personer påkørt på Sydmotorvejen
Foto: Den sorte Polo, der påkørte to personer på Sydmotorvejen.
Den sorte Polo, der påkørte to personer på Sydmotorvejen.
To personer blev sent onsdag aften påkørt på Sydmotorvejen ved Gundslev.
Af Jesper Bøgh og Lars Hovgaard
Sent onsdag aften blev to personer påkørt på Sydmotorvejen i det sydgående spor cirka 200 meter syd for Gundslev-afkørslen. Ifølge vagtchef Søren Østervig, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, blev den ene person kun snittet af den sorte Polo, der ramte dem.
- Den anden person blev ramt lidt hårdere, og blev kørt til Nykøbing Sygehus til behandling for skader på bækkenet. Dog ikke noget livstruende, fortæller Søren Østervig.
Han oplyser, at politiet formoder, at de to personer, begge fra Nørre Alslev, havde bevæget sig ned på Sydmotorvejen for at blaffe.
- De var tilsyneladende påvirkede af alkohol eller lignende og kunne som følge deraf ikke holde sig på passende afstand af kørebanen, siger Søren Østervig.
Der er vejarbejde på strækningen, hvor påkørslen skete.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker