To personer ramt af skud på Østerbro i København
Vagtchef Henrik Stormer oplyser natten til onsdag til Ritzau, at ingen af de to personer er kommet kritisk til skade. (Arkivfoto.) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politi var massivt til stede på Østerbro, hvor to blev ramt af skud. Ingen er kommet kritisk til skade.
To personer er blevet ramt af skud på Østerbro i København.
Det bekræfter Københavns Politi tirsdag aften over for B.T.
- 21.26 får vi en anmeldelse om, at en forurettet er ramt af skud. Herefter viser det sig, at der er tale om to personer, der er blevet ramt, siger vagtchef Michael Andersen til B.T.
Avisen skriver desuden, at politiet er massivt til stede.
Vagtchef Henrik Stormer oplyser natten til onsdag til Ritzau, at ingen af de to personer er kommet kritisk til skade.
Politiet leder fortsat efter gerningsmændene, fortæller han.
Central efterforskningsleder Baris Tuncer siger til Ritzau, at det endnu ikke kan fastslås, om skyderiet er banderelateret.
Politiet har foretaget tekniske undersøgelser, afhørt vidner og efterforsker fortsat "bredt", fortæller han.
Skyderiet er sket ved Hans Knudsens Plads.
Tidligt onsdag morgen er undersøgelserne i området ved at være afsluttet, oplyser den centrale efterforskningsleder.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker