To personer stukket med kniv under masseslagsmål i Helsingør
Fem personer er efter slåskampen blevet anholdt. (Arkivfoto.) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Onsdag fik politiet anmeldelse om 20 personer i slåskamp. To har fået skader, men ikke livstruende.
To personer er onsdag aften blevet stukket med kniv under et masseslagsmål blandt en gruppe yngre mænd i Helsingør.
De to personer er ikke i livsfare. Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch natten til torsdag.
Politiet fik klokken 21.41 en anmeldelse om, at omkring 20 personer sloges på en parkeringsplads i Helsingør nær boligområdet Vapnagård.
Fem personer er efterfølgende blevet anholdt.
- Vi er i gang med at klarlægge, om de har noget med det at gøre, siger David Buch.
Han oplyser, at der fortsat er afhøringer i gang.
Natten til torsdag undersøges gerningsstedet fortsat, fortæller vagtchefen.
Han ønsker endnu ikke at give et bud på et motiv.
- Der er ikke noget, der tyder på, at det er banderelateret, siger David Buch.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker