To piger er anholdt for bombetrussel mod banegård
To piger på 14 og 16 år er blevet anholdt i forbindelse med en bombetrussel mod banegården i Brønderslev tidligere tirsdag.
- De bliver genkendt i området, efter det signalement vi havde, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.
- Vi har rimelige gode billeder fra videoovervågningen på stationen, tilføjer han.
Klokken 13.21 ringede en person på 112 og fortalte, at en bombe ville sprænge på Brønderslev Banegård 10 minutter senere.
Togdriften blev indstillet og banegården blev evakueret, mens politiet undersøgte området. Omkring halvanden time senere kunne bombealarmen afblæses, da man ikke havde fundet noget mistænkeligt på og omkring banegården.
Det viste sig, at truslen var blevet indtalt fra en mønttelefon på selve banegården, og ved 16-tiden blev pigerne, der kommer fra lokalområdet, anholdt, da de blev genkendt ud fra det signalement, som politiet havde udsendt.
Hvad pigerne siger til sigtelsen er endnu ukendt.
- Nu skal vi have fat i forældrene og de sociale myndigheder, før vi kan gå i gang med en egentlig afhøring, siger Bent Højgaard.
Pigen på 14 er for ung til at blive straffet, og det er endnu uvist, om den 16-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør.
- Når de er blevet afhørt, tager vi stilling til, hvad der videre skal ske med dem. Om sagen skal overgives til de sociale myndigheder, om de skal løslades eller om den ældste eventuelt skal fremstilles i grundlovsforhør, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde