To piger i 20-årsalderen fik i aftes mere opmærksomhed end sankthansbål og båltaler, borgmester John Brædder, ved det store sankthansbål ved Marielyst Strandvej.
De to piger sejlede ud i en gummibåd omkring klokken 20 for at se de mange bål fra vandet.
Jo længere de kom ud, jo mere opmærksomhed fik de fra stranden.
- Efterhånden som de drev længere og længere ud, blev bekymringerne større og større på stranden. Til sidst, da bålet var ved at brænde ud, kom der en regnbyge derude, så vi ikke kunne se dem.
- Vi gik hen til livredderne, der var blevet på stranden for at følge pigerne i kikkert, og vi blev enige om, at nu skulle de hentes ind, fortæller lyd- og lystekniker Lars “Fido” Rasmussen, der sammen med sin søn Brian, stod for lyden ved arrangementet på stranden.
Livredderne satte deres båd i vandet, og pigerne kom ind omkring klokken 22.30.
- Jeg er som de andre 5.000 på stranden dybt rystet over, hvor tåbelig og respektløs, man kan være. De grinede af os, da de kom ind og fortalte, at de var fyldt 20 og godt vidste, hvad de lavede. De fattede simpelthen ikke alvoren. End ikke, da livredderne fortalte dem, at de have befundet sig i livsfare.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker