To pistolmænd røver bank på Amager

Arbejdernes Landsbanks afdeling på Amagerbrogade i København blev fredag eftermiddag udsat for et væbnet røveri.

To yngre mænd trængte ind banken og truede med en pistol personalet til at udlevere penge fra kassen, hvorefter de løb ud af banken igen og forsvandt.

Umiddelbart efter røveriet fandt politi med hunde i en baggård 200 meter fra banken en pose med et større pengebeløb. Det formodes at være hele eller dele af udbyttet, oplyser politiets centrale efterforskningsleder.

Røverne er 20-25 år og mørke af udseende. Den ene, der er omkring 190 centimeter høj, havde skægstubbe. Han havde en sort hue på med gul, grøn og rød stribe og en sort jakke med noget gult på ærmerne. Den anden er omkring 170 centimeter høj. Han havde sort jakke og sorte bukser på.

/ritzau/

To yngre mænd truer med pistol personalet i Arbejdernes Landsbank til at udlevere penge. Hele eller dele af udbyttet er fundet i en baggård.

Offentliggjort Sidst opdateret