To polakker udvist
Arkivfoto Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Der var hurtig afregning i retten for to unge polakker, som var flyttet ind i nedlagt varmeværk, som også rummede tyvekoster.
To polakker blev fredag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
Da det i grundlovsforhøret viste sig, at de to polske mænd på henholdsvis 22 og 29 år godt kunne erkende, at de ulovligt var brudt ind, og havde slået sig ned i det lukkede fjernvarmeværk på Plutteøen i Nakskov, og at de ligeledes indrømmede, at de havde stjålet kobberledninger et eller andet sted på Lolland og solgt disse til lokale skrothandlere, besluttede dommeren i grundlovsforhøret at afsige en straksdom til de to mænd.
Dommen lød på 30 dages ubetinget fængsel og seks års udvisning af Danmark.
De to unge mænd blev sendt direkte til afsoning af de 30 dages fængsel, hvorefter de vil blive sendt hjem til Polen.
Myndighederne blev opmærksomme på de to unge mænds tilstedeværelse, da det blev opdaget, at der var sket indbrud i det gamle fjernvarmeværk ved Strandpromenaden torsdag, hvor en kælderdør var brudt op.
Var flyttet ind
Ansatte i kommunen afslørede derefter, at de to polakker havde slået sig permanent ned i kontorlokalerne, hvor de havde indrettet sig med madrasser, tøj samt køkkengrej i form af potter og pander.
Mistænksomheden voksede, da man også fandt ledninger, hvor kobberet var skåret væk og fjernet, en totenschlæger og en bilnøgle til en Honda.
Fundet af to polske rejsekort pegede i retning af, at der var tale om gerningsmænd fra vort sydøstlige naboland.
En ansat ved kommunen tog sig af at holde lidt øje med bygningerne på Plutteøen, og fik øje på de to mænd, da de forlod fjernvarmeværket. Man kontaktede derefter lokalpolitiet, der skred til en udramatisk anholdelse af de to mænd fredag eftermiddag.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker