To rockere på Falster fængslet efter politiaktion
To mænd fra rockergruppen Bandidos sigtes af politiet for "omfattende kriminalitet", og mændene fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i Næstved.
Begge bor på Falster. Den ene er 50 år og har ifølge en pressemeddelelse fra politiet en fremtrædende rolle i gruppen. Den anden er 23 år og har status som prøvemedlem.
Anholdelserne er sket mandag i, hvad politiet betegner som en "planlagt aktion", hvor flere adresser i Nykøbing Falster blev ransaget.
Men politiet ønsker ikke at udtale sig om de sigtelser, der er rejst mod mændene.
Blot hedder det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der er tale om omfattende kriminalitet.
Ved grundlovsforhøret ved Retten i Næstved tirsdag formiddag har anklageren bedt om såkaldt dobbelt lukkede døre, hvilket indebærer, at sigtelserne holdes hemmelige.
Årsagen til, at retsmødet holdes i Næstved er, at sagen mod de to mænd har tilknytning til en anden sag, der har været behandlet ved Retten i Næstved, oplyser politiet.
Dommeren har besluttet at varetægtsfængsle begge mænd i fire uger.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker