To skydevåben lå gemt i grønt område i København
Der er for tiden store spændinger mellem grupperinger, og politiet har efter tip fundet pistol og gevær.
Politiet forsøger at dæmpe en ulmende konflikt mellem to grupperinger i København, og i den forbindelse har betjente fundet et par skydevåben i et grønt område.
En større politiaktion onsdag aften gav resultat på Nørrebro, oplyser vicepolitiinspektør Torben Svarrer.
- Der blev fundet en pistol og et gevær, siger han til Ritzau.
Han vil ikke fortælle mere præcist om findestedet. Umiddelbart betragter politiet de to våben som hittevåben.
Men nu er de sendt til teknisk undersøgelse, og politiet håber, at man ad den vej kan spore en ejermand.
Det var på baggrund af et tip, at politiet rykkede ud.
- Der foregår en konflikt mellem nogle grupperinger, og vi ved ikke nærmere, hvad den skyldes, siger Torben Svarrer.
- Men det er meget tilfredsstillende, at vi har fået fjernet de to våben, tilføjer vicepolitiinspektøren.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker