To taget med narko i Nakskov

Foto: Anders Knudsen

Den ene var eftersøgt for at være udeblevet for afsoning

Offentliggjort Sidst opdateret

To unge mænd blev uafhængigt af hinanden anholdt og sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer i Nakskov natten til søndag.

Klokken 00.45 blev en 22-årig mand fra Hedensted stoppet i Tømmergade. Han blev visiteret, og politiet fandt fire såkaldte pølsemandsposer med 2,1 gram kokain på ham. Desuden havde han 1,7 gram hash.

Det viste sig, at den unge mand var eftersøgt, fordi han var udeblevet fra afsoning af en straf. Han blev sat i Nakskov Arrest, så han kan komme videre til afsoning.

Klokken 02.05 blev en 20-årig lokal mand stoppet af politiet på Nørrevold. Han virkede sløv og nervøs. Da han blev visiteret, fandt politiet 9,0 gram hash på ham.