Efter næsten halvanden måneds efterforskning slog politiet mandag til mod to mænd, der i sidste måned flygtede fra et dramatisk tankrøveri, hvor en betjent løsnede skud.
Mændene på henholdsvis 33 og 35 år skal tirsdag fremstilles i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Herning, fortæller vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Tankrøveriet fandt sted den 3. oktober, da mændene tidligt om morgenen brød ind i forretningen på Vestergade i Vildbjerg. Tankbestyreren og hans hustru hørte mændene og ringede til politiet.
Tyveriet udviklede sig til et røveri, da tankbestyreren forsøgte at standse mændene. Politiet var netop ankommet til tankstationen, da mændene påkørte tankbestyreren under deres flugt. En betjent affyrede tre skud mod den sorte BMW, men røverne fortsatte og slap væk.
Den 45-årige tankbestyrer slap fra påkørslen uden videre skrammer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker