To teenagere mister livet i trafikulykke
To mænd på 18 og 19 år mistede natten til lørdag livet i en trafikulykke i Hundested. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der skete natten til lørdag en alvorlig ulykke på Amtsvejen ved Sølagervejen i Hundested.
To mænd på 18 og 19 år mistede natten til lørdag livet i en trafikulykke i Hundested.
Det oplyser vagtchef Michael Hansen fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.
Dødsulykken skete omkring klokken 02.05, hvor mændenes bil kørte på Amtsvejen ved Sølagervejen i Hundested.
- Vi ved, at bilen kører af vejen og kører ind i et hus. Huset ligger under vejniveau, så bilen bliver kilet fast under gavlen på huset, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:
- I forbindelse med påkørslen af huset afgår passageren ved døden med det samme. Og den anden bliver fløjet i kritisk tilstand til Rigshospitalet, og han er her klokken 15 blevet erklæret død.
Lørdag eftermiddag er det uvist, hvad der forårsagede ulykken.
Ekstra Bladet skriver, at ingen andre kom til skade ved ulykken. Ejeren af huset lå og sov, da bilen kolliderede.
Vagtchef Michael Hansen oplyser til Ritzau, at de pårørende til de to unge mænd er blevet underrettet.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker