To mænd er nu tiltalt for dobbeltdrabet på en 68-årig kvinde og hendes søn i Møgeltønder sidste efterår.
Elke Ibsen Mamsen og hendes 42-årige søn Hans blev dræbt på deres landejendom. Nu er en genbo og en af hans kammerater tiltalt for at have begået drabene i fællesskab.
Ifølge anklageskriftet tog de to mænd fra Skærbæk til ejendommen på Gyden i Møgeltønder midt på natten medbringende en kniv og en jagtriffel.
Volden foregik over et forløb på timer, hvor kvinden og hendes søn fik flere knivstik i henholdsvis ryggen og brystet. Begge blev også skåret i halsen.
Statsadvokaten i Sønderborg vil gå efter at få begge mænd dømt for volden. Men tilsyneladende var det kun den ene af de to tiltalte, der uddelte de mange knivstik.
Medgerningsmanden overværede dog drabene og greb ikke ind. Bagefter sørgede han for at skaffe kniven af vejen. Er det ikke nok til at dømme ham for drab, skal han alternativt dømmes for medvirken til grov vold, fremgår det af anklageskriftet.
Genboen har allerede tilstået sin medvirken, mens den anden tiltalte nægter.
Motivet til drabene er endnu ikke kommet frem.
- Alt det vil jeg vente med at sige noget om, indtil sagen skal forelægges for retten, siger statsadvokat Jan Reckendorff.
Sagen er endnu ikke berammet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker