To tyve blev anholdt

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En politipatrulje anholdt natten til mandag to mænd på fersk gerning under en patrulje.

Offentliggjort Sidst opdateret

En patruljevogn kørte natten til mandag klokken 02.30 på Systofte Bygade i Systofte og så lys fra et hus. Samtidig forsøgte en mand at gemme sig, og betjentene undersøgte stedet.

På adressen var to mænd på dels 26, dels 36 år fra Nykøbing. Betjentene fandt også en efterlyst bil, en stjålet trailer og en del effekter, der stammer fra indbrud i sommerhuse på Sydfalster.

Begge mænd er blevet sigtet for indbrud og tyveri, og den 36-årige er også blevet sigtet for at være i besiddelse af 16 gram amfetamin.