To tyve tog bussen efter indbrud
To mænd bærende på en stor sort sportstaske i en bus undrede en buschauffør, der tog kontakt til politiet.
To mænd blev lørdag formiddag anholdt af Fyns Politi, efter at en opmærksom buschauffør undrede sig over, at to mænd steg på bussen med en stor sort taske klokken 7 lørdag morgen.
Kort tid forinden havde politiet modtaget en anmeldelse om et indbrud i villa i Ullerslev, vest for Nyborg, ikke langt fra bussen.
- Buschaufføren kontaktede os, og han havde tænkt rigtigt. Vi kørte ud til et stoppested i Odense, og tog dem til fange, da det viste sig, at tasken var fyldt med tyvekoster, siger vagtchef Erik Skov til Ritzau.
Erik Skov oplyser, at man formoder, at de to indbrudstyve er litauere og er 23 og 29 år.
Han understreger samtidig, at situation er omgivet af uvished, da politiet endnu ikke er sikker på, at de to mænd er, hvem de udgiver sig for at være.
Lørdag eftermiddag blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør og blev begge idømt fire ugers varetægtsfængsling.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde