To unge blev dræbt ved rallyløb i Randers
Ved alarmen om ulykken klokken 11.33 blev en lægeambulance sendt i luften. Foto: Free/Henrik Brøns/arkiv
Henrik Brøns, pressefoto Regionernes Lægehelikopter./Free
En rallybil påkørte ung kvinde og ung mand, der var officials. 73-årig mand sad ved rattet i rallybilen.
To unge er omkommet ved et rallyløb lørdag formiddag i Randers. En kvinde og en mand var officials ved løbet, men blev ramt af en rallybil, som var kommet ud i rabatten, oplyser politiet.
Politiet fik melding om ulykken klokken 11.33. Der blev med det samme givet livreddende førstehjælp, men kort efter blev begge erklæret døde, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
De dræbte er en 21-årig kvinde fra Rudkøbing og en 22-årig mand fra Hammel. Ved 14-tiden oplyser Østjyllands Politi, at de pårørende er blevet underrettet.
- Vi har rekvireret bilinspektør og Arbejdstilsynet, forklarer vagtchef Carsten Dahl om reaktionen på ulykken.
Det er rutine ved trafikulykker med alvorlige skader, at en bilinspektør tilkaldes for at foretage nærmere undersøgelser af forløbet.
Arbejdstilsynet er blevet aktiveret, fordi de to dræbte fungerede som officials ved løbet.
Rallyløbet blev afviklet i området ved Lollandsvej i den sydvestlige del af Randers.
Ifølge Aarhus Stiftstidende mistede rallykøreren kontrollen over sin bil i et sving og påkørte flere personer.
Ifølge politiet røg bilen af banen og kom ud i rabatten, hvor den ramte de to officials.
Føreren er en 73-årig mand, og ved sin side havde han en 22-årig kvinde som co-driver, oplyser politiet.
Begge personer i bilen blev kvæstet og blev bragt til behandling på hospital. De er ikke i livsfare, lyder det fra politiet.
Lægehelikopter, politipatruljer og ambulancer rykkede ud, og løbet, Yokohomamesterskabet Vest, blev aflyst.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde