To unge blev overfaldet
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Sommerens første alvorlige voldssag fandt lørdag morgen sted på Bøtøvej i Marielyst.
To mænd, begge på 21 år og fra København, var klokken 05 på vej hjem efter at have været i byen i området. Et sted på Bøtøvej mødte de en ung mand, som de kom i snak med.
Lige efter dukkede to andre mænd op, og så fik de to københavnere tæv. De blev sparket og slået, dels med knytnæver, dels med et bælte.
Det lykkedes de to københavnere at løbe fra stedet. Ad forskellige veje og stier kom de hen til et sommerhus, og herfra slog beboerne alarm til politiet.
Begge ofre er blevet undersøgt for skader. Den ene blødte og har nogle tandskader, mens den anden havde et åbent sår i hovedet og mærker efter et bæltespænde forskellige steder på kroppen.
Ofrene har ikke kunnet give politiet et signalement af de tre gerningsmænd. De er alle omkring 20 år og udenlandske af udseende.
- De to, der blev overfaldet, kendte ikke de andre i forvejen, oplyser Kaj Vorbeck, der er leder af lokalpolitiet i Nykøbing.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker