To unge mænd på 17 og 23 år er i formiddags blevet varetægtsfængslet efter røveriet, der i går fandt sted i ur- og smykkeforretningen Tid og Stil i Nykøbing. Det skete ved et lukket grundlovsforhør i Retten i Nykøbing.
Begge skal sidde fængslet frem til 28. august, og det protesterede de ikke imod.
Både den 17-årige og den 23-årige har erkendt, at de deltog i røveriet mod butikken tirsdag kort før klokken 10. Desuden har den 23-årige erkendt, at han 19. juli var til stede under et røveriforsøg i DSB-kiosken i Vordingborg
Men ingen af dem vil kendes ved det oversavede jagtgevær, som blev brugt til at true med under røveriet i Tid og Stil.
Mødet i Retten i Nykøbing blev holdt for lukkede døre, fordi politiet stadig leder efter en medskyldig.
To andre mænd var tirsdag blevet anholdt i Vordingborg, men de blev ikke fremstillet i grundlovsforhør.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde