To unge gik tur nær skinner og blev ramt af S-tog
Lørdag morgen blev kvinde og mand ramt af et S-tog ved Nordhavn. Det er uvist, hvorfor de gik ved skinnerne.
To unge er tidligt lørdag morgen blevet ramt af et S-tog ved Nordhavn Station.
Det fortæller Jess Voldager, der er vagtchef ved Københavns Politi, til TV2 Lorry.
- Den ene er blevet kørt til behandling på Rigshospitalet, mens den anden blev tilset på stedet, siger han.
Der er tale om en kvinde og en mand, og begge er cirka 20 år, oplyser politiet til Ritzau.
Det var manden, der blev kørt på hospitalet. Politiet ønsker ikke umiddelbart at udtale sig om skadernes omfang.
Politiet fik melding om episoden klokken 06.13. De to unge vandrede mellem sporene, da et tog kom kørende.
Hvor langt de to unge havde tænkt sig at spadsere langs skinnerne, hvilket er forbudt ifølge jernbaneloven, har politiet ikke viden om.
Togdriften blev midlertidigt indstillet efter påkørslen.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker