To unge mænd bliver stukket med kniv i slagsmål i S-tog
Politiet fandt en kniv på Jægersborg Station, umiddelbart efter at to unge mænd natten til lørdag var blevet stukket i et S-tog i Nordsjælland. To personer er anholdt og vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør. (Arkivfoto). Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
To grupper kom i slagsmål i et S-tog i Nordsjælland. To unge mænd blev stukket med kniv, og to er anholdt.
To unge mænd er natten til lørdag blevet stukket med kniv i forbindelse med et slagsmål i et S-tog ved Jægersborg Station i Nordsjælland.
Det oplyste Søren Bjørnestad, vagtchef ved Nordsjællands Politi, tidligt lørdag morgen.
Lørdag formiddag oplyser politiet, at de to ofre på 16 og 18 år skulle være uden for livsfare.
Det var tilsyneladende et slagsmål mellem to grupper, der startede inde i toget. Da politiet nåede frem til Jægersborg Station omkring klokken 01.00, opholdt de to, der var blevet stukket, og nogle andre personer sig på perronen.
På stationen fandt politiet også en kniv.
To personer er blevet anholdt i forbindelse med sagen. De vil i løbet af lørdagen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør, sigtet for grov vold.
Vagtchefen ved Nordsjællands Politi ønsker lørdag formiddag ikke at oplyse yderligere om de to anholdte.
Ifølge politiet tyder intet på, at episoden skulle være banderelateret.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker