To unge mænd dræbt i trafikulykke

To mænd på 17 og 19 år blev tirsdag dræbt i en i en trafikulykke nær Tureby ved Haslev. Begge kom fra Holbæk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Muligvis var den lavthængende sol årsag til ulykken, der skete tirsdag formiddag på landevejen mellem Køge og Vordingborg.

Begge de nu dræbte sad i en personbil, der drejede ud på landevejen fra en mindre sidevej og angiveligt overså bussen.

Politiets teori om ulykken er fortsat, at mændene i personbilen ikke overholdt den ubetingede vigepligt.

I bussen var der en enkelt passager ud over chaufføren. Begge i bussen slap uden fysiske skader.

/ritzau/

Måske var den lavthængende sol årsagen til en kollision mellem personbil og bus på landevejen mellem Køge og Vordingborg. To unge mænd blev dræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret