To unge mænd fængslet for hjemmerøveri med peberspray
To unge mænd på 18 og 20 år er torsdag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Holbæk indtil den 29. januar.
Dommeren mener derfor, at der er begrundet mistanke om, at de to står bag et hjemmerøveri mod en 60-årig kvinde i Fårevejle i december sidste år.
Det kvindelige offer fik sprøjtet peberspray i ansigtet i sit hjem på Ordrupvej.
Mens hun var blændet, tog mændene hendes fingerringe af, og de stjal også hendes pung og mobiltelefon.
Gerningsmændene talte dansk indbyrdes under overfaldet, og politiet tror, at de stak af i en i en bil fra Kårupvej - formentlig med høj fart, da der var spor efter hjulspin, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi efter røveriet.
Røveriet skete lørdag cirka klokken 18.30.
Foreløbig tror politiet, at mændene begik indbrud og blev overrasket af, at kvinden var hjemme.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned