To unge mænd fængslet for knivoverfald
To unge mænd er lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at de fredag aften blev anholdt og sigtet for et voldsomt knivoverfald på Frederiksberg i sidste weekend.
De to mænd er ifølge central efterforskningsleder Peter Steffensen, Københavns Politi, begge under 18 år og derfor varetægtsfængslet i surrogat.
Sagens offer, en 40-årig mand, blev natten til søndag i sidste weekend angrebet af knivbevæbnede gerningsmænd foran en etageejendom på Ewaldsensgade 2 på Frederiksberg.
Manden blev stukket flere gange på kroppen og i halsregionen, men han er meldt udenfor livsfare efter at være blevet opereret.
Efter overfaldet vaklede han blødende hen til nogle bekendte på en adresse få hundrede meter fra gerningsstedet.
Offeret har ifølge efterforskningslederen ikke ønsket at medvirke til sagens opklaring.
- Jeg ved ikke hvorfor. Vi betragter ikke sagen som banderelateret, men han har altså ikke rigtig villet tale med os, siger han.
Alligevel er det lykkedes politiet, blandt andet på baggrund af vidneforklaringer, at nå frem til de to unge mænd, som nu er sigtet i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned